mit liv med cutting

Jeg var 12 år og jeg havde lige cuttet for første gang. Ikke særlig dybt, bare sådan overfladisk, men det var alligevel nok til at jeg glemte alt der gik mig på. Der skulle ikke meget til at skjule det. Det var nok bare at lyve hvis nogen så det. Jeg kan ikke engang huske hvorfor jeg gjorde det, men det blev hurtigt til en vane. En vane der kunne plage mig resten af mit liv.

Månederne gik, det blev januar og jeg fyldte 13. Jeg kunne ikke se hvilke dårlige venner jeg havde. De slog mig. Jeg var deres lille personlige boksebold og jeg kunne ikke selv se det. Da det endelig gik op for mig og jeg blev nødt til at sige fra, gik det også hurtigt op for mig, at det skulle jeg aldrig have gjort. Det blev bare værre af den grund. Jeg var en lille slave og jeg kunne ikke komme væk. Jeg var fanget.

Tiden gik og det blev sommerferie. Jeg skulle starte i syvende klasse. Jeg glædede mig for nu skulle jeg jo konfirmeres. Intet kunne gå galt, men det gjorde det så alligevel. Jeg fortsatte med at cutte. Det var dog ikke ret meget dybere end da jeg havde gjort det første gang.

Det blev sommer igen og det endelig op for mig hvor dårlig min tilværelse var. I hvert fald med de to piger jeg kaldte for mine bedste veninder. Jeg var begyndt at ryge og stjæle i en alder af 14. Jeg cuttede stadig når jeg havde det dårligt eller svært. Jeg sagde fra overfor pigerne og det blev det ikke bedre af. Jeg blev bagtalt nu, mere end nogensinde. Jeg hadede at gå i skole. Alle vidste vi ikke kunne tage hinanden og de veninder jeg troede jeg havde vendte mig ryggen. Eller også var de bare ligeglade med mig. Mere ligeglade end nogensinde. Jeg var efterladt. Jeg var helt alene og jeg begyndte langsomt at søge ind i min egen elendige og dystre verden. Jeg begyndte endnu engang at cutte. Jeg hadede alt og alle. Mest af alt hadede jeg mig selv og alle de dumme valg jeg havde taget. Hvorfor havde jeg ikke set det noget før? Gid nogen havde reddet mig noget før. Ingen så hvad der i virkeligheden skete.

Tiden fortsatte med at gå og jeg startede i niende klasse. Det blev ikke ligefrem bedre, og dog. Jeg begyndte at finde få min styrke tilbage. Jeg var stadig alene og mig selv, men jeg kunne godt klare mig.